• ikon
    Flemming Hartmann den 04-02-2017
    Inklusion – Hvad er meningen?
    Inklusionsbølgen har ramt Dragør. Forstået på den måde, at talen om hvorfor og hvordan man arbejder med området både fylder blandt medarbejdere, og at vi mødes med et krav fra forældre om dedikeret støtte til enkeltelever og i nogle tilfælde afstandtagen fra enkelte elevers placering i skolen.
     
    Alt efter ståsted er fortællingen om inklusion forskellig. Nogle ser den som økonomitænkning, andre som konsulenters levebrød osv.
    Lad os derfor slå fast, at inklusion er et begreb, hvor de mange interessenter omkring Foleskolen kæmper om at sætte betydningen.
     
    Der er især fire tilgange til inklusion: Den økonomiske, den politiske, den pædagogiske og den etiske. Den økonomiske får nok mest opmærksomhed i kommuner, der uden nogen udfoldet strategi har hjemkaldt elever fra eksterne skoletilbud. Det er ikke tilfældet i Dragør, og det er vigtigt at understrege at et økonomisk rationale også kan være velbegrundet og føre til en velgennemført inklusionspraksis.
    Den politiske tilgang giver ofte sig selv, og så er der endelig den pædagogiske og etiske tilgang, som vi som medarbejdere skal være bærere af og formidle i handling og kommunikation til vores omverden.
     
    Men hvad ligger så til grund for vi taler så meget om inklusion i skolesystemet?
    En undersøgelse i 2011 viste, at 5,6 % af de danske elever var udskilt fra det almindelige skolesystem, og at 14,3 % af alle elever var tilknyttet en specialstøtteordning. Udgiften til specialforanstaltninger var stadigt voksende og udgjorde 25 % af det samlede budget til skoleområdet.
    Andelen af udskilte elever i Danmark, er den markant største i Norden, og i Norge udskilles kun 2 % svarende til Dragørs nuværende niveau.
     
    Ønsket om så mange som muligt bliver i normalundervisningen udspringer i, at elever der udskilles til specialundervisning får vanskeligt ved at vende tilbage og tage en ungdomsuddannelse, og de dermed har endog meget små chancer for at få et normalt arbejdsliv.
    Eksklusionen har samtidig sociale konsekvenser for alle børn, fordi normalitetsbegrebet og socialitetsbegrebet indsnævres.
     
    Netop det, at en udskilning i sig selv giver børnene en dårligere chance for et velfungerende voksenliv er hovedårsagen til at vi vægter inklusion så højt.
     
    Hvis inklusion skal lykkes, skal der mange ting til. På skolen er vi ansatte forpligtigede til at hæve os ud af vores egen lærer/underviserkontekst og se på hvilke skolestrukturændringer der skal til for at skabe nye læringsmiljøer.
    Forældreforståelse er helt essentielt, og derfor er det vigtigt som skole både at forklare nye indsatser, og samtidig forklare hvorfor vi har forladt det syn som støtte på enkelte børn udspringer af.
     
    Helt indledningsvist må vi få en fælles forståelse af- og et fælles sprog om inklusionstanken. Det er langt fra på plads endnu.
     
    Det vil vi i som skolens ledelse lægge os i selen for at opbygge. Indledningsvist med dette lille skriv, som vil blive fulgt op løbende.
     
    Der er et godt stykke vej endnu, men det er vigtigt at alle kender grunden til vi træder vejen.
     

3D-print i skolen

Starten er en ide, som tegnes med papir og blyant. En god gammeldags analog skitse

Med blyant og viskelæder vinkles ideen, dens udtryk bearbejdes, detaljerne forfines, fikspunkter ændres og tilpasses.

Modellen kreeres i pap, papir, træ, plastiksugerør eller måske ler. En "råmodel", som kan studeres i alle tre dimensioner.

Processen gentages. Der forfines, ændres og tilpasses, hvis den ikke er "lige i øjet".

Den rå model afmåles. Dimensioner skrives ned, og der tændes for computeren med skitse, "råmodel" og de afmålte nøgletal klar på bordet.

Der logges ind på computeren, hvor et CAD-program startes op. Måske tinkercad.com i browseren, måske et andet 3D-værktøj.

De geometriske figurer i det nu digitale arbejdsrum tilpasses i størrelse, placering, form, og 3D-modellen tager langsomt form på skærmen.

Måske er der undervejs fundet svage punkter, som er blevet forstærket eller helt ændret i forhold til skitsen og den rå model. Måske er den lige i øjet, og den digitale 3D-model eksporteres til printeren, som med sin tikken og summen går i gang med at printe...

Der ventes spændt på hvordan første print bliver. Skal der ændres ved designet, skal designprocessen gentages for at finde andre løsninger på en uforudset udfordring...?

Lyder det spændende?

Da Fællessamlingen har indkøbt 3D-printere eksperimenteres der for tiden med mange forskellige indstillinger for kvalitet af print, tykkelse af print og meget mere.

Der er blevet printet julepynt, nøgleringe, blyantsholdere, motorer til fysik og ikke mindst printet forkert! Alt sammen for at afprøve processen bag et vellykket 3D-print.

It-vejlederne vil køre pilotprojekter i samarbejde med elever og lærere og det er på sigt tanken, at 3D-print-processen, skal være en del af de kreative fag, såsom Håndværk & Design og Billedkunst, da 3D-print giver nogle spændende muligheder omkring modellering, design og hele processen bag et brugbart og gennemtestet produkt.

Men det stopper dog ikke nødvendigvis her, da mulighederne er mange...